I arbejdet med traumer er der i Relationel Traumeterapi fokus på relationer og tilknytnings mønstre.
Relationel traumeterapi er en nænsom metode med vægt på ressourcer og dosering i terapien, så overvældelse og retraumatisering undgås. Der er fokus på at hente hypo (opgivede) og dissocierede dele. At få fat i gemte ressourcer og opgivede handlemuligheder.
Kropssansninger vægtes og der indgår krops øvelser, som regulerer arousal og støtter integration. Regulering af følelsestilstande er en væsentlig del af terapien. Følelser har ofte været isolerede og uregulerede i relationer og traumer, hvilket er med til at skabe problemer i de nuværende relationer. Det kan enten være i form af kraftige følelsesreaktioner eller i at følelser bliver fraværende – en oplevelse af fravær af kontakt.
Relationel traumeterapi kan være en vej ud af faslåste mønstre og åbne for helingen af barndommens traumer.
Merethe Holm Brantbjerg har udviklet Relationel Traumeterapi
Det er ikke selve begivenheden, der udløser traumer, men kroppens reaktion på oplevelsen. Ved voldsomme begivenheder spærres spænding og overlevelsesenergi inde i kroppen. Energien kan ofte ikke udløses i situationen. SE er en metode til at frigøre den overvældende energi, der ophobes i kroppen.